| Forrige vers Næste vers |
Anden Samuelsbog 12, 22 |
| 1992 Han svarede: "Så længe drengen var i live, fastede og græd jeg, for jeg tænkte: Måske vil Herren være nådig imod mig og lade drengen leve. | 1931 Han svarede: »Så længe barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: måske er Herren mig nådig, så barnet bliver i live. | ||
| 1871 Og han sagde: Der Barnet endnu levede, fastede og græd jeg; thi jeg sagde: Hvo ved? Herren tør vorde rnig nådig, at Barnet må leve. | 1647 Oc hand sagde : Der Barnet endnu lefde / fastede oc græd jeg / thi jeg tænckte : Hvo veed / HErren tør vorde mig naadig / ad Barnet maa lefve. | ||
| norsk 1930 22 Han svarte: Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt; for jeg tenkte: Hvem vet om ikke Herren forbarmer sig over mig, så barnet blir i live? | Bibelen Guds Ord Han sa: "Så lenge barnet var i live, fastet jeg og gråt. For jeg sa: Hvem vet om Herren vil være nådig mot meg, så barnet kan leve? | King James version And he said, While the child was yet alive, I fasted and wept: for I said, Who can tell whether GOD will be gracious to me, that the child may live? |