| Forrige vers Næste vers |
Anden Samuelsbog 20, 3 |
| 1992 Da David var kommet hjem til Jerusalem, tog han de ti medhustruer, som han havde ladet blive tilbage til at tage vare på paladset, og satte dem i forvaring. Han sørgede for dem, men gik ikke ind til dem. Til deres dødsdag måtte de leve i afholdenhed, som om de var enker. | 1931 Da David kom til sit hus i Jerusalem, tog kongen sine ti medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter huset, og lod dem bringe til et bevogtet hus, hvor han sørgede for deres underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og således levede de indespærret til deres dødedag som kvinder, der er enker, skønt deres mænd endnu lever. | ||
| 1871 Og David kom til sit Hus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Kvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Hus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand. | 1647 Der David kom hiem til Jerusalem / da tog Kongen sine tj Medhustruer / som hand lod efter sig ad bevore Huuset / oc fick dem hen ad forvare oc besørgede dem / oc hand gick icke ind til dem : Oc de vare saa indluckte indtil deres dødedag / i Vidde Stand. | ||
| norsk 1930 3 Så kom David hjem til Jerusalem. Og kongen tok de ti medhustruer som han hadde latt bli tilbake for å ta vare på huset, og lot dem bo i et hus for sig selv under varetekt; han forsørget dem med det nødvendige, men gikk ikke inn til dem. Der satt de nu innestengt til sin dødsdag og levde hele resten av sitt liv som enker. | Bibelen Guds Ord David kom til sitt hus i Jerusalem. De ti kvinnene, medhustruene som han hadde latt bli igjen for å ta vare på huset, lot kongen få et bevoktet hus, og han gav dem deres livsopphold. Men han gikk ikke inn til dem. Slik ble de holdt innestengt til den dagen de døde, og de levde som i enkestand. | King James version And David came to his house at Jerusalem; and the king took the ten women his concubines, whom he had left to keep the house, and put them in ward, and fed them, but went not in unto them. So they were shut up unto the day of their death, living in widowhood. |