| Forrige vers Næste vers |
Første Kongebog 18, 27 |
| 1992 Ved middagstid gav Elias sig til at håne dem og sagde: "Råb dog højere, han er jo en gud! Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!" | 1931 Men da det var blevet middag, hånede Elias dem og sagde: »I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i søvn og må først vågne!« | ||
| 1871 Og det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Råber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gået til Side. eller er på Rejse - måske sover han - at han kan opvågne. | 1647 Oc det skeede om middagen / da spottede Elias dem / oc sagde : Raaber høyt / thi hand er en Gud / hand sidder i Tancker / eller hafver ad skaffe / eller hand er vandrit / eller / kand vel skee / hand sofver / ad hand kand opvæckis. | ||
| norsk 1930 27 Men da det var blitt middag, spottet Elias dem og sa: Rop høiere! Han er jo Gud; han er vel falt i tanker, eller han er gått avsides eller er ute på reise; kanskje han sover - så vil han vel våkne. | Bibelen Guds Ord Da det var blitt midt på dagen, hånte Elia dem og sa: "Dere må rope med høy røst! Han er jo en gud. Enten tenker han på noe, eller så har han gått avsides, eller så er han ute på reise. Eller kanskje han sover og må vekkes." | King James version And it came to pass at noon, that Elijah mocked them, and said, Cry aloud: for he is a god; either he is talking, or he is pursuing, or he is in a journey, or peradventure he sleepeth, and must be awaked. |