| Forrige vers Næste vers |
Første Kongebog 21, 4 |
| 1992 Så gik Akab hjem, ærgerlig og vred over, at jizre'elitten Nabot havde sagt, at han ikke ville overdrage ham sine fædres ejendom, og han lagde sig på sin seng, vendte ansigtet bort og ville ikke spise noget. | 1931 Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til mode over det svar, Jizre'eliten Nabot havde givet ham: »Jeg vil ikke overlade dig mine fædres arvelod!« Og han lagde sig til sengs, vendte sit ansigt bort og spiste ikke. | ||
| 1871 Da kom Akab ilde tilfreds og vred til sit Hus for det Ords Skyld, som Jisreeliteren Naboth havde talt til ham og sagt: Jeg vil ikke give dig mine Fædres Arv; og han lagde sig på sin Seng og vendte sit Ansigt omkring og åd ikke Brød. | 1647 Da kom Achab ilde tilfreds oc vred hiem / for det ords skyld / dom Naboth den Jesreeliter hafde talt til hannem / oc sagt : Jeg vil icke gifve dig mine Fædres Arf / Oc hand lagde sig paa sin Seng / oc vende sit Ansict / Oc ood icke Brød. | ||
| norsk 1930 4 Så gikk Akab hjem mismodig og harm for det svar jisre'elitten Nabot hadde gitt ham da han sa: Jeg vil ikke gi dig min fedrene arv. Og han la sig på sin seng og vendte ansiktet bort og vilde ikke ete. | Bibelen Guds Ord Så gikk Akab inn i huset sitt, gretten og mismodig på grunn av svaret jisre'elitten Nabot hadde gitt ham. For han hadde sagt: "Jeg vil ikke gi deg fedrearven min." Han la seg på sengen og vendte ansiktet bort. Og han ville ikke spise mat. | King James version And Ahab came into his house heavy and displeased because of the word which Naboth the Jezreelite had spoken to him: for he had said, I will not give thee the inheritance of my fathers. And he laid him down upon his bed, and turned away his face, and would eat no bread. |