| Forrige vers Næste vers |
Første Kongebog 22, 32 |
| 1992 Da nu vognkommandanterne så Joshafat, sagde de: "Det må være Israels konge!" Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Joshafat råbte om hjælp, | 1931 Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe; | ||
| 1871 Og det skete, der de øverste for Vognene så Josafat, da sagde de: Han er visselig Israels Konge, og de bøjede af for at stride imod ham. Da råbte Josafat. | 1647 Oc det skeede / der de Øfverste for Vognene saae Josaphat / da sagde de : Hand er vist Jsraels Konge / oc de fulde til hannem ad strjde : Da raabte Josaphat. | ||
| norsk 1930 32 Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er sikkert Israels konge. Og de vendte sig dit for å stride mot ham. Da satte Josafat i et høit rop. | Bibelen Guds Ord Da befalingsmennene for vognene så Josjafat, sa de: "Sannelig, det er Israels konge." Derfor bøyde de av for å stride mot ham. Men Josjafat ropte høyt. | King James version And it came to pass, when the captains of the chariots saw Jehoshaphat, that they said, Surely it is the king of Israel. And they turned aside to fight against him: and Jehoshaphat cried out. |