Forrige vers Næste vers |
Første Kongebog 22, 34 |
1992 Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brynjen. Kongen sagde da til sin vognstyrer: "Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!" | 1931 Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!« | ||
1871 Og en Mand spændte Buen på Lykke og Fromme og skød Israels Konge mellem Remmene og Panseret; da sagde denne til sin Køresvend: Vend din Hånd om og før mig ud af Hæren; thi jeg er såret. | 1647 Oc en Mand spendte en Bue uforvarendis / oc skød Jsraels Konge imedlem Remmene oc Panzeret : Da sagde hand til sin Vognsvend : Vend din Haand / oc før mig udaf Hæren / thi jeg er saaret. | ||
norsk 1930 34 Men en mann spente sin bue og skjøt på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til sin vognstyrer: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret. | Bibelen Guds Ord Men en mann spente buen og skjøt på måfå og traff Israels konge mellom brynjeskjørtet og rustningen hans. Da sa han til ham som førte vognen hans: "Snu og ta meg med ut av striden, for jeg er såret." | King James version And a certain man drew a bow at a venture, and smote the king of Israel between the joints of the harness: wherefore he said unto the driver of his chariot, Turn thine hand, and carry me out of the host; for I am wounded. |