Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Første Kongebog 22, 34


1992
Men en mand skød sin bue af på lykke og fromme og ramte Israels konge mellem pladerne og brynjen. Kongen sagde da til sin vognstyrer: "Vend om og bring mig ud af slagrækken, for jeg er såret!"
1931
Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene og brynjen. Da sagde han til sin vognstyrer: »Vend og før mig ud af slaget, thi jeg er såret!«
1871
Og en Mand spændte Buen på Lykke og Fromme og skød Israels Konge mellem Remmene og Panseret; da sagde denne til sin Køresvend: Vend din Hånd om og før mig ud af Hæren; thi jeg er såret.
1647
Oc en Mand spendte en Bue uforvarendis / oc skød Jsraels Konge imedlem Remmene oc Panzeret : Da sagde hand til sin Vognsvend : Vend din Haand / oc før mig udaf Hæren / thi jeg er saaret.
norsk 1930
34 Men en mann spente sin bue og skjøt på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til sin vognstyrer: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.
Bibelen Guds Ord
Men en mann spente buen og skjøt på måfå og traff Israels konge mellom brynjeskjørtet og rustningen hans. Da sa han til ham som førte vognen hans: "Snu og ta meg med ut av striden, for jeg er såret."
King James version
And a certain man drew a bow at a venture, and smote the king of Israel between the joints of the harness: wherefore he said unto the driver of his chariot, Turn thine hand, and carry me out of the host; for I am wounded.

svenske vers