| Forrige vers Næste vers |
Første Krønikebog 4, 10 |
| 1992 Jabes påkaldte Israels Gud og sagde: "Gid du vil velsigne mig og gøre mit område stort, gid din hånd må væremed mig, og du vil fri mig fra ulykke, så jeg ikke lider smerte." Og Gud gav ham, hvad han bad om. | 1931 Jabez påkaldte Israels Gud således: »Gid, du vilde velsigne mig rigeligt og gøre mit område stort, lade din hånd være med mig og fri mig fra ulykke, så der ikke voldes mig smerte! Og Gud gav ham alt, hvad han bad om. | ||
| 1871 Og Jaebez påkaldte Israels Gud og sagde: vilde du dog velsigne mig og forøge mit Landemærke, og måtte din Hånd blive med mig, og du gøre det så, at det onde ikke smerter mig! og Gud lod det ske, som han begærede. | 1647 Oc Jaebez kaldede paa Jsrels Gud / oc sagde : Dersom du jo velsigner mig / oc formeerer mine Landemercke / oc din Haand blifver med mig / oc du sticker det saa / ad det onde icke bekymrer mig : Oc Gud lod komme det hand bad. | ||
| norsk 1930 10 Og Jabes påkalte Israels Gud og sa: Å, om du vilde velsigne mig og utvide mine landemerker og la din hånd være med mig, og om du vilde lage det så at det ingen ulykke kom, og jeg blev fri for smerte! Og Gud lot det komme som han hadde bedt om. | Bibelen Guds Ord Jabes påkalte Israels Gud og sa: "Å, om Du bare ville velsigne meg og utvide grensene mine! Må Din hånd være med meg, og må Du holde meg borte fra ondt, så jeg ikke blir årsak til smerte!" Så gav Gud ham det han bad om. | King James version And Jabez called on the God of Israel, saying, Oh that thou wouldest bless me indeed, and enlarge my coast, and that thine hand might be with me, and that thou wouldest keep me from evil, that it may not grieve me! And God granted him that which he requested. |