| Forrige vers Næste vers |
Første Krønikebog 21, 16 |
| 1992 og han sagde til Gud: "Det var mig, der sagde, at der skulle holdes folketælling. Det er mig, der har syndet, mig, der har handlet ondt; men fårene her, hvad har de gjort? Herre min Gud, lad dog din hånd ramme mig og min fars hus; men lad ikke plagen ramme dit folk!" | 1931 Da David løftede sit blik og så Herrens engel stå mellem himmel og jord med draget sværd i hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han og de ældste, der var klædt i sæk, på deres ansigt; | ||
| 1871 Der David opløftede sine Øjne og så Herrens Engel stå imellem Jorden og imellem Himmelen og det dragne Sværd i hans Hånd udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sæk, på deres Ansigt. | 1647 Der David opløfte sine Øyne / oc saa HErrens Engel saa imedlem Jorden oc Himmelen / oc et draget Sverd i hans Haand / udract ofver JErusalem / da falt David oc de Ælste / skiulte med Sæcke / paa deres Ansict. | ||
| norsk 1930 16 Som nu David så op, fikk han se Herrens engel, som stod mellem jorden og himmelen med draget sverd i sin hånd og rakte det ut mot Jerusalem. Da falt David og de eldste ned på sitt ansikt, klædd i sekk. | Bibelen Guds Ord Da løftet David blikket og så Herrens engel som stod mellom jorden og himmelen. I hånden hadde han et sverd som var rakt ut over Jerusalem. David og de eldste, som var kledt i sekk, falt da på sitt ansikt. | King James version And David lifted up his eyes, and saw the angel of the LORD stand between the earth and the heaven, having a drawn sword in his hand stretched out over Jerusalem. Then David and the elders of Israel, who were clothed in sackcloth, fell upon their faces. |