| Forrige vers Næste vers |
Første Krønikebog 29, 17 |
| 1992 Herre, vore fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig tid et sådant sind og sådanne tanker hos dit folk; lad dem holde fast ved dig af hjertet! | 1931 Jeg ved, min Gud. at Du prøver hjerter og har behag i oprigtighed; af oprigtigt hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med glæde, at dit folk, der er her til stede, villigt har givet dig gaver. | ||
| 1871 Og, min Gud: jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt. | 1647 Oc min Gud / jeg veed / ad du prøfver Hiertet / oc elsker Oprictighed. (Derfor) hafver jeg i mit Hiertis Oprictighed gifvit alt dette frjvilligen / oc jeg hafver nu med Glæde seeit dit Folck / som her fantis / ad det hafver gifvit dig frjvilligen. | ||
| norsk 1930 17 Jeg vet, min Gud, at du ransaker hjerter og har behag i opriktighet; av et opriktig hjerte har jeg villig gitt dig alt dette, og med glede har jeg nu sett hvorledes ditt folk som står her, frivillig har gitt dig sine gaver. | Bibelen Guds Ord Jeg vet også, min Gud, at Du prøver hjertet, og Du har velbehag i oppriktighet. Jeg, ja jeg har med oppriktig hjerte frivillig ofret alt dette. Og nå har jeg med glede sett Ditt folk som er til stede, ofre frivillig til Deg. | King James version I know also, my God, that thou triest the heart, and hast pleasure in uprightness. As for me, in the uprightness of mine heart I have willingly offered all these things: and now have I seen with joy thy people, which are present here, to offer willingly unto thee. |