Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Anden Krønikebog 18, 31


1992
Og de vendte sig mod ham for at gå til angreb på ham. Men da Joshafat råbte om hjælp, hjalp Herren ham; Gud lokkede dem væk fra ham.
1931
Da nu vognstyrerne fik øje på Josafat, tænkte de: »Det er sikkert Israels konge!« Og de rettede deres angreb mod ham fra alle sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og Herren frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
1871
Og det skete, der de Øverste for Vognene så Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat råbte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.
1647
Oc det skjeede / der de Øfverste for Vognene saae Josaphat / da sagde de : Denne er Jsraels KONge / oc de drog etrint omkring ad strjde mod hannem : men Josaphat raabtre / oc HErren hialp hannem / oc Gud vendte dem fra hannem.
norsk 1930
31 Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er Israels konge. Og de omringet ham for å stride. Da satte Josafat i et høit rop, og Herren hjalp ham; Gud vendte dem bort fra ham.
Bibelen Guds Ord
Så skjedde det: Da befalingsmennene for vognene så Josjafat, sa de: "Det er Israels konge." Derfor omringet de ham og gikk til angrep. Men Josjafat ropte høyt, og Herren hjalp ham; Gud vendte dem bort fra ham.
King James version
And it came to pass, when the captains of the chariots saw Jehoshaphat, that they said, It is the king of Israel. Therefore they compassed about him to fight: but Jehoshaphat cried out, and the LORD helped him; and God moved them to depart from him.

svenske vers