| Forrige vers Næste vers |
Nehemias bog 2, 3 |
| 1992 men svarede kongen: "Kongen leve evigt! Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig, når byen med mine fædres grave ligger i ruiner, og dens porte er fortæret af ild.?" | 1931 og jeg sagde til kongen: »Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den by, hvor mine fædres grave er, ligger øde, og dens porte er fortæret af ilden? | ||
| 1871 Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke være sørgmodig, da den Stad, i hvilken mine Fædres Begravelsers Hus er, ligger øde, og dens Porte ere fortærede af Ild? | 1647 Oc jeg sagde til Kongen : Kongen lefve ævindelig / skulde jeg icke see ilde ud? Ad den Stad hvilcken mine Fædres Begrafvelsis Huus er / ligger øde / oc dens Porter ere fortærede med Jld. | ||
| norsk 1930 3 Og jeg sa til kongen: Kongen leve evindelig! Skulde jeg ikke se bedrøvet ut når byen hvor mine fedres graver er, ligger øde, og dens porter er fortært av ild? | Bibelen Guds Ord og sa til kongen: "Kongen leve evig! Hvorfor skulle ikke mitt ansikt være sorgfullt når staden, stedet der gravene til mine fedre er, ligger øde, og portene er fortært av ilden?" | King James version And said unto the king, Let the king live for ever: why should not my countenance be sad, when the city, the place of my fathers' sepulchres, lieth waste, and the gates thereof are consumed with fire? |