| Forrige vers Næste vers |
Nehemias bog 9, 17 |
| 1992 De nægtede at adlyde, og de huskede ikke de undere, du havde gjort for dem; de gjorde nakken stiv og satte sig i hovedet at vende tilbage til trældommen i Egypten. Men du er en tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab, så du svigtede dem ikke. | 1931 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i hovedet at vende tilbage til trældommen i Ægypten. Men du er forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på miskundhed, og du svigtede dem ikke. | ||
| 1871 Og de vægrede sig ved at høre dem og kom ikke dine underlige Ting i Hu, som du havde gjort med dem, men forhærdede deres Nakke og satte sig en Høvedsmand for i deres Genstridighed at vende tilbage til deres Trældom; men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og du forlod dem ikke. l | 1647 Ja de vilde icke høre (dem/) oc de tænckte icke paa dine underlige Ting / som du giorde med dem / men de blefve haardnackede / oc kaste et Hofvet op / ad vende sig tilbage igien til ders Trældom / i deres Gienstridighed : Men du est Forladelsens Gud / Naadig oc Barmhiertighed / Langmodighed / oc meget miskundelig / oc frlodst dem icke. | ||
| norsk 1930 17 De vilde ikke høre og kom ikke i hu de undergjerninger du hadde gjort for dem, men var hårdnakkede og valgte sig en høvding og vilde i sin gjenstridighet vende tilbake til sin trældom; men du er en Gud som tilgir, nådig og barmhjertig, langmodig og rik på miskunnhet, og du forlot dem ikke. | Bibelen Guds Ord De nektet å lyde, og de husket ikke Dine undergjerninger, som Du hadde gjort blant dem. Men de gjorde nakkene stive, og i sitt opprør utpekte de et overhode for å vende tilbake til sin trelldom. Men Du er Gud, rede til å tilgi, nådig og miskunnhet, sen til vrede og rik på barmhjertighet, og Du forlot dem ikke. | King James version And refused to obey, neither were mindful of thy wonders that thou didst among them; but hardened their necks, and in their rebellion appointed a captain to return to their bondage: but thou art a God ready to pardon, gracious and merciful, slow to anger, and of great kindness, and forsookest them not. |