| Forrige vers Næste vers |
Jobs bog 2, 12 |
| 1992 Men da de et stykke borte fik øje på ham, kunne de ikke kende ham; de brast i gråd, flængede deres kapper og kastede støv på hovedet. | 1931 Men da de i nogen frastand så op og ikke kunne genkende ham, opløftede de deres røst og græd, sønderrev alle tre deres kapper og kastede støv op over deres hoveder. | ||
| 1871 Men der de opløftede deres Øjne langtfra, da kendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd, og de sønderrev hver sin Kappe, og de kastede Støv paa deres Hoveder op imod Himmelen. | 1647 Oc der de opløfte deres Øyen langt fra / da kiende de hannem icke oc de opløfte deres røst / oc græde / oc hver ref sin Kaabe sønder / oc de stødde Støf paa deres hofveder mod Himmelen. | ||
| norsk 1930 12 Men da de så op et stykke ifra, kjente de ham ikke, og de brast i gråt og sønderrev sine kapper og kastet støv op imot himmelen, ned over sine hoder. | Bibelen Guds Ord Da de løftet blikket et stykke borte fra og ikke kunne kjenne ham igjen, løftet de røsten og gråt. Hver enkelt av dem flerret kappen sin og kastet støv opp mot himmelen over hodet sitt. | King James version And when they lifted up their eyes afar off, and knew him not, they lifted up their voice, and wept; and they rent every one his mantle, and sprinkled dust upon their heads toward heaven. |