Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Lukasevangeliet 8, 24


Den Nye Aftale
Disciplene vækkede Jesus. »Rabbi, rabbi, vi drukner!« råbte de. Men Jesus rejste sig op i båden og begyndte at råbe til stormen. Han gav vinden og bølgerne ordre til at lægge sig, og det gjorde de. Snart var søen blikstille.
1992
De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester, Mester! Vi går under!« Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille.
1948
De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester! mester! vi går under.« Da rejste han sig op og truede ad stormen og søens bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
Seidelin
Disciplene gik da hen til Jesus og vækkede ham og sagde: 'Herre, Herre, vi går ned!' Jesus rejste sig og råbte til stormen og bølgerne. De lagde sig, og det blev blikstille.
kjv dk
Og de kom til ham, og vækkede ham, og siger, Mester, mester, vi går til grunde. Så rejste han sig, og irettesatte vinden og vandet’s rasen: og de stoppede, og der var stilhed.
1907
Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
1819
24. Da traadte de til ham og vakte ham og sagde: Mester, Mester! vi forgaae. Men han stod op og truede Veiret og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
1647
Da raadde de til (hannem) / oc vacte hannem op / oc sagde / Mestere / Mestere / vi forgaae. Men hand stod op oc truede Været oc Vandens bølger: Oc de lode af / oc det blef stille.
norsk 1930
24 Da gikk de til ham og vekket ham op og sa: Mester! mester! vi går under! Men han stod op og truet vinden og bølgene; og de la sig, og det blev blikkstille.
Bibelen Guds Ord
Og de kom bort til Ham, vekket Ham og sa: "Mester, Mester, vi går under!" Da reiste Han Seg og truet vinden og de mektige bølgene. Og de la seg, og det ble helt stille.
King James version
And they came to him, and awoke him, saying, Master, master, we perish. Then he arose, and rebuked the wind and the raging of the water: and they ceased, and there was a calm.

svenske vers      


8:22 - 25 DA 333-7; MH 95; ML 336
8:24 TMK 286.4   info