| Forrige vers Næste vers |
Salmernes bog 42, 5 |
| 1992 Jeg husker det og udøser min fortvivlelse: Jeg gik i festskaren, jeg vandrede til Guds hus under jubelråb og takkesange i valfartsskaren. | 1931 Min sjæl er opløst, når jeg kommer i hu, hvorledes jeg vandred med skaren op til Guds hus under jubelråb og lovsang i højtidsskaren. | ||
| 1871 Det vil jeg imod komme i Hu og udøse min Sjæl i mit Inderste: At jeg gik frem med Hoben og gik af Sted med den til Guds Hus, med Frydeskrigs- og Taksigelsesrøst, i den Hob, som holdt Højtid. | 1647 Der vil jeg alt tæncke paa / oc udgyde mit Hierte hos mig self: Thi jeg vilde gierne gaa frem med Haaben / vilde ad sted med dem til Guds Huus / med Frydes oc Tacksigelses Røst / (iblant) de mange som holde helligt. | ||
| norsk 1930 5 Dette må jeg komme i hu og utøse min sjel i mig, hvorledes jeg drog frem i den tette hop, vandret med den til Guds hus med fryderop og lovsangs røst, en høitidsskare. | Bibelen Guds Ord Når jeg minnes alt dette, utøser jeg min sjel i meg, for jeg pleide å gå sammen med høytidsskaren. Jeg gikk sammen med dem til Guds hus, med jubelrop og lovsang, med en festforsamling som holdt pilegrimshøytid. | King James version When I remember these things, I pour out my soul in me: for I had gone with the multitude, I went with them to the house of God, with the voice of joy and praise, with a multitude that kept holyday. |
| 42:5 5T 629; UL 222.1 info |