Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Lukasevangeliet 11, 42


Den Nye Aftale
I forbandede farisæere! I betaler omhyggeligt skat af hver eneste af jeres krydderurter. Til gengæld elsker I ikke Gud, og I er ligeglade med om domstolene dømmer retfærdigt. Men det hele er vigtigt.
1992
Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes.
1948
Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og, ikke forsømme det andet.
Seidelin
Vé jer, I farisæere, I giver tiende af mynte og rude og hver eneste lille grøntsag, men ting som retfærdighed og kærlighed til Gud forbigår I i tavshed. Det ene skal gøres, og det andet ikke forsømmes.
kjv dk
Men arme jer, Farisæer! for I giver tiende af mynte og rug og alle slags urter, og passere henover dom og Gud’s kærlighed: dette burde I ha’ gjort, og ikke ha’ efterladt de andre ugjorte.
1907
Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
1819
42. Men vee Eder, i Pharisæer at I give Tiende af Mynte og Rude og allehaande Urter og forbigaae Dom og Guds Kjærlighed; disse Ting burde man at gjøre og ikke forsømme de andre.
1647
Men væ eder Pharisæer / ad I tiene af Mynter oc Ruder / oc allehonde Madurter / oc gaae Dom oc Guds Kierlighed forbj. Dette burde mand ad giøre / oc icke forsømme det andet.
norsk 1930
42 Men ve eder, I fariseere, I som gir tiende av mynte og rute og alle slags maturter, og ikke spør efter rett og kjærlighet til Gud! Dette burde gjøres, og det andre ikke lates ugjort.
Bibelen Guds Ord
Men ve dere fariseere! For dere gir tiende av mynte, rute og alle slags grønnsaker, og går forbi retten og Guds kjærlighet. Det er helt nødvendig at dette gjøres, uten at det andre forsømmes.
King James version
But woe unto you, Pharisees! for ye tithe mint and rue and all manner of herbs, and pass over judgment and the love of God: these ought ye to have done, and not to leave the other undone.

svenske vers      


11:37 - 52 TM 75-6
11:42 DA 617; EW 166; OHC 192.4; 2SM 319; 1T 207; 2T 85; 4T 337   info