| Forrige vers Næste vers |
Lukasevangeliet 18, 4 |
| Den Nye Aftale I lang tid afviste han hende, men til sidst tænkte han: ›Selvom jeg ikke er bange for Gud og er ligeglad med mennesker, | 1992 Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, | 1948 En tid lang ville han ikke. Men så sagde han ved sig selv: »Selv om jeg ikke frygter Gud og heller ikke undser mig for mennesker, | |
| Seidelin Længe gjorde dommeren ikke noget ved det, men til sidst tænkte han: "Selv om jeg ikke regner Gud og er ligeglad med mennesker, | kjv dk Og han ville først ikke: men bagefter sagde han inde i hamselv, Selvom at jeg ikke frygter Gud, og heller ikke tager hensyn til mand; | ||
| 1907 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske, | 1819 4. Og han vilde længe ikke. Men derefter sagde han ved sig selv; alligevel jeg hverken frygter Gud, ei heller undseer mig for noget Menneske, | 1647 Oc hand vilde længe icke: men der efter tnæckte hand ved sig self / Alligevel ad jeg icke frycter Gud / oc skøtter intet Menniske: | |
| norsk 1930 4 Og lenge vilde han ikke; men til sist sa han ved sig selv: Om jeg enn ikke frykter Gud og ikke undser mig for noget menneske, | Bibelen Guds Ord Til å begynne med ville han ikke. Men til slutt sa han til seg selv: Selv om jeg verken frykter Gud eller tar hensyn til noe menneske, | King James version And he would not for a while: but afterward he said within himself, Though I fear not God, nor regard man; |
| 18:1 - 8 COL 164-80, 261; DA 495; 6BC 1081; 2T 131 18:4 RC 184.5 info |