| Forrige vers Næste vers |
Højsangens bog 5, 2 |
| 1992 Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør, min elskede banker på: »Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit ét og alt. Mit hår er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber. « | 1931 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: »Luk op for mig, o søster, min veninde, min due, min rene, thi mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.« | ||
| 1871 Jeg sov, men mit hjerte vaagede. Min elskedes Røst! Han banker: Luk op for mig, min Søster! min Veninde! min Due! min rene! thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Draaber. | 1647 Jeg sof (siger hun/) min mit Hierte vaagte / det er min Kieristis Røst / som baucker / (sigendis:) Lad op for mig min Søster / min Venniste / min Due / min Fremme / Thi mit Hoved er fuld af Dug / mine laacke af Nattens Draaber. | ||
| norsk 1930 2 Jeg sover, men mitt hjerte våker; da lyder min elskedes røst - han banker på: Lukk op for mig, min søster, min venninne, min due, du rene! For mitt hode er fullt av dugg, mine lokker av nattens dråper. | Bibelen Guds Ord BRUDEN Jeg sover, men mitt hjerte våker. Det er min elskedes røst! Han banker: "Lukk opp for meg, min søster, min kjæreste, min due, min fullkomne! For mitt hode er dekket av dugg, mine hårlokker av nattens dråper." | King James version I sleep, but my heart waketh: it is the voice of my beloved that knocketh, saying, Open to me, my sister, my love, my dove, my undefiled: for my head is filled with dew, and my locks with the drops of the night. |