Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Esajas bog 27, 10


1992
Den befæstede by er forladt, en affolket boplads, øde som en ørken; kalve græsser dér, de ligger og æder kvistene op.
1931
Thi den faste stad ligger ensom, et folketomt sted, forladt som en ørken. Der græsser ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver kvistene.
1871
Thi den faste Stad ligger øde, en Bolig forkastet og forladt som. Ørken; der skulle Kalve gaa i Græs, der skulle de ligge og fortære dens Kviste.
1647
Thi den faste Stad (skal blifve) eenlig / de skønne Booliger skulle forlades oc efterlades / som Ørckenen / der skulle Kalfve gaae i Græs / oc der skulle de ligge / oc af bilde Qvistene der af.
norsk 1930
10 For den faste by ligger forlatt, en folketom bolig, øde som ørkenen. Kalver beiter der; der hviler de og fortærer dens kvister;
Bibelen Guds Ord
Den befestede byen skal bli liggende øde, boplassen skal forlates og ligge etterlatt som en ødemark. Der skal kalven beite, og der skal den legge seg ned og ete opp grenene som er der.
King James version
Yet the defenced city shall be desolate, and the habitation forsaken, and left like a wilderness: there shall the calf feed, and there shall he lie down, and consume the branches thereof.

svenske vers