| Forrige vers Næste vers |
Esajas bog 57, 13 |
| 1992 lad din gudeflok redde dig. Men stormen river dem alle bort, et vindstød tager dem. Men de, der søger tilflugt hos mig, skal arve landet og få mit hellige-bjerg i eje. | 1931 din Gudeflok hjælper og redder dig ej på dit råb; en storm bortfejer dem alle, el vindstød tager dem. Men den, der lider på mig, skal arve landet og eje mit hellige bjerg. | ||
| 1871 Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg. | 1647 Naar du raaber / saa lad dine Forsamlinger fra dig / men Vejret skal tage dem alle bort / Forfængelighed skal tage dem. Men den som haaber paa mig / hand skal arfve landet / oc eye mit hellige Bierg. | ||
| norsk 1930 13 Når du skriker, så la din flokk [av avguder] redde dig! Nei, en vind skal løfte dem op alle sammen, et vindpust skal feie dem bort; men den som tar sin tilflukt til mig, han skal arve landet og ta mitt hellige berg i eie. | Bibelen Guds Ord Når du roper, så la bare den samlingen du har hos deg, utfri deg. Men vinden skal føre dem alle av sted, et vindpust skal ta dem. Men den som tar sin tilflukt til Meg, skal arve landet, og skal ta Mitt hellige berg i eie. | King James version When thou criest, let thy companies deliver thee; but the wind shall carry them all away; vanity shall take them: but he that putteth his trust in me shall possess the land, and shall inherit my holy mountain; |
| 57 2SM 180 info |