Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Jeremias bog 5, 22


1992
Frygter I mig ikke, siger Herren, skælver I ikke for mig? Jeg gjorde dog sandet til grænse for havet, et ældgammelt skel, det ikke måtte overskride; bølgerne bruser, men formår det ikke, de larmer, men kan ikke overskride det.
1931
Vil i ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til havets grænse, et evigt skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det.
1871
Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.
1647
Ville j icke frycte mig / siger HErren / oc icke forfærdes for mig? Jeg som sætter Saand til Haffens Grændze / med en ævig Skick / ad det kand icke gaa der ofver / oc om de vilde end røre sig / saa skulle de icke kunde giøre noget / oc om end Bølgerne der i vilde bruse / saa skulle de dog icke gaa ofver det.
norsk 1930
22 Vil I ikke frykte mig, sier Herren, vil I ikke beve for mitt åsyn? Jeg som har satt sanden til grense for havet, til en evig demning som det ikke kan komme over, så om bølgene raser, makter de intet, og om de bruser, kan de ikke komme over den.
Bibelen Guds Ord
Frykter dere ikke Meg? sier Herren. Skjelver dere ikke for Mitt åsyn, Jeg som har lagt sanden som grense for havet, som en evig lov, så det ikke skal gå forbi den? Selv om bølgene bryter til og fra, kan de likevel ikke makte det. Selv om bølgene buldrer, kan de ikke gå forbi den.
King James version
Fear ye not me? saith the LORD: will ye not tremble at my presence, which have placed the sand for the bound of the sea by a perpetual decree, that it cannot pass it: and though the waves thereof toss themselves, yet can they not prevail; though they roar, yet can they not pass over it?

svenske vers