Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Jeremias bog 17, 4


1992
Du må give afkald på det land, jeg gav dig i eje. Jeg vil lade dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, for min vrede står i flammer, den skal brænde til evig tid.
1931
Din hånd må slippe din arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for fjender i et ukendt land, thi ild luer op i min vrede, den brænder evigt.
1871
Og du skal drage ud, og det ved din egen Skyld, fra din Arv, som jeg gav dig, og jeg vil gøre, at de skal tjene dine Fjender i et Land, som du ikke kender; thi I have optændt en Ild i min Vrede, den skal brænde evindelig.
1647
Oc du skalt holde op / oc det af dig self / fra din Arf som jeg gaf dig / oc jeg vil giøre dig til dine Fienders Tienere / i et Land som du icke kiender / Thi j hafve optændt enJld i min Vrede / (den) skal brænde ævindeligen.
norsk 1930
4 Og du skal, og det ved din egen skyld, la din arv som jeg gav dig, hvile efter dig, og jeg vil la dig tjene dine fiender i et land du ikke kjenner; for en ild har I optendt i min vrede, den skal brenne til evig tid.
Bibelen Guds Ord
Du skal, ja selv du skal gi fra deg din arv som Jeg gav deg. Jeg skal la deg være slave for dine fiender i det landet du ikke kjenner. For dere har tent en ild i Min vrede, som skal brenne for evig.
King James version
And thou, even thyself, shalt discontinue from thine heritage that I gave thee; and I will cause thee to serve thine enemies in the land which thou knowest not: for ye have kindled a fire in mine anger, which shall burn for ever.

svenske vers