| Forrige vers Næste vers |
Jeremias bog 18, 15 |
| 1992 Men mit folk har glemt mig, forgæves tænder de offerild. De snubler på deres veje, de ældgamle stier; de må gå ad spor, hvor der ikke er bygget vej. | 1931 siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet, | ||
| 1871 Dog mit Folk har glemt mig, de gøre Røgelse for, hvad der er Forfængelighed, og de bragtes til at snuble paa deres Veje og de evige Baner, saa at de gik ind paa Stier, paa en Vej, som ikke var banet, | 1647 Thi mit Folck hafver forglemt mig. De ville giøre Røgelse forfængeligen / oc de lode dem støde sig paa deres Veye / paa de ævige Stjer / ad gaa paa Stjer / paa den Vey / som icke vaar traadden / | ||
| norsk 1930 15 Men mitt folk har glemt mig, det brenner røkelse for de falske guder; og de førte dem til fall på deres veier, de gamle veier, så de gikk på stier, på uryddede veier, | Bibelen Guds Ord Men Mitt folk har glemt Meg, de har brent røkelse for tomme avguder. De har snublet på sine veier, de eldgamle stier, så de vandrer på stier og ikke på hovedveien. | King James version Because my people hath forgotten me, they have burned incense to vanity, and they have caused them to stumble in their ways from the ancient paths, to walk in paths, in a way not cast up; |
| 18:11 - 15 FE 223; 8T 70 18:14, 15 CT 358, 373; FE 170, 371-2, 434-5 18:15 RC 346.3; 3SM 231.1; TSB 48.4; UL 310.6 info |