| Forrige vers Næste vers |
Jeremias bog 31, 19 |
| 1992 Når jeg vender om, angrer jeg; når jeg kommer til fornuft, slår jeg mig på hoften, for jeg fyldes af skam, jeg bærer min ungdoms skændsel.« | 1931 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min ungdoms skændsel.« | ||
| 1871 Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel. | 1647 Thi efter jeg var omvendt / angrede det mig / oc siden jeg forstood det / sloo jeg paa Laar / Jeg var beskæmmet / oc skammede mig ocsaa / Thi jeg motte bære min ungdoms Forhaanelse. | ||
| norsk 1930 19 For efterat jeg har vendt mig bort fra dig, angrer jeg, og efterat jeg har fått forstand, slår jeg mig på lenden; jeg blues, ja, jeg skammer mig, for jeg bærer min ungdoms skam. | Bibelen Guds Ord Sannelig, etter at jeg hadde vendt meg bort, angrer jeg. Etter at jeg har fått forstand, slår jeg meg på låret. Jeg ble til skamme, ja, jeg ble ydmyket, for jeg bærer min ungdoms vanære. | King James version Surely after that I was turned, I repented; and after that I was instructed, I smote upon my thigh: I was ashamed, yea, even confounded, because I did bear the reproach of my youth. |
| 31 4BC 1158-9 info |