| Forrige vers Næste vers |
Klagesangene 1, 9 |
| 1992 Urenheden hænger ved hendes skørter, hun tænkte ikke på, hvordan det ville ende; dybt er hun faldet, ingen trøster hende. Herre, se min lidelse, fjenden hoverer! | 1931 Hendes urenhed pletter hendes slæb, hun betænkte ej enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min elendighed, herre, thi fjenden hoverer. | ||
| 1871 Hendes Slæb er besmittet; hun tænkte ikke paa sin Fremtid, og hun er nedstyrtet paa vidunderlig Maade, der er ingen, som trøster hende. Herre! se min Elendighed, thi Fjenden har gjort sig stor. | 1647 Dens ureenhed var paa dens Sømme / den kom icke dens yderste ihu / oc den er nedfaren i underlig maade / der er ingen / som trøster den : Herre / see mjn ælndighed / thi en Fiende giorde sig stoor. | ||
| norsk 1930 9 Hennes urenhet hang ved hennes kjortelfliker; hun tenkte ikke på hvad ende det vilde ta med henne; da sank hun på underlig vis, ingen trøstet henne. Herre, se min elendighet! Fienden gjør sig stor. | Bibelen Guds Ord Hennes urenhet henger ved hennes slep. Hun tenkte ikke over framtiden. Derfor ble hennes fall så forunderlig dypt. Hun hadde ingen trøster. "Herre, se Du min fornedrelse, for fienden opphøyer seg." | King James version Her filthiness is in her skirts; she remembereth not her last end; therefore she came down wonderfully: she had no comforter. O LORD, behold my affliction: for the enemy hath magnified himself. |