| Forrige vers Næste vers |
Klagesangene 4, 17 |
| 1992 Stadig stirrer vore øjne sig trætte efter hjælp, men til ingen nytte; på vor udkigspost spejder vi efter et folk, men det bringer ingen hjælp. | 1931 End smægted vort blik efter hjælp, men kun for at skuffes, på varden spejded vi efter det folk, der ej hjælper. | ||
| 1871 Endnu forsmægte vore Øjne forgæves efter vor Hjælp; paa vor Vare spejde vi efter et Folk, som ikke kunde frelse. | 1647 Der vi vare endnu / forsmæctede vore Øyne (ad see) efter vor hielp / som var forfængelig / der vi saae hen saa flittig / til et Folck / som icke kunde frelse (os.) | ||
| norsk 1930 17 Da det ennu stod, stirret våre matte øine forgjeves efter hjelp; på vårt vakttårn speidet vi efter et folk som ikke kunde frelse oss. | Bibelen Guds Ord Likevel sviktet våre øyne, vi så forgjeves etter noen til å hjelpe oss. Fra vårt vakttårn så vi etter et folkeslag som likevel ikke kunne frelse oss. | King James version As for us, our eyes as yet failed for our vain help: in our watching we have watched for a nation that could not save us. |