| Forrige vers Næste vers |
Ezekiels bog 26, 17 |
| 1992 De synger en dødsklage om dig: Tænk, at du gik til grunde, forsvandt fra havet, du lovpriste by! Du havde magten på havet, du og dine indbyggere, som spredte rædsel over alle, der boede der. | 1931 De synger en klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik under, forsvandt fra havet, du fejrede by, du, som var vældig på havet, du og dine borgere, du, der jog rædsel i alle, som boede der! | ||
| 1871 Og de skulle opløfte et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du gaaet til Grunde, du Havets Beboerinde? den lovpriste Stad, som var fast i Havet, den og dens Indbyggere, som udbredte Skræk for sig over alle dem, som boede der! | 1647 Oc de skulle tage en grædelig Klage ofver dig / oc sige til dig / Hvorledis est du saa ødelagt / du som varst bygt af hafvet / det var den berømmede Stad / som / oc de som boede der udi / som forfærdede alle dem som boede der hos. | ||
| norsk 1930 17 De skal stemme i en klagesang over dig og si til dig: Hvorledes er du gått til grunne, du som hadde dine innbyggere fra havene, du den lovpriste stad, som var så mektig på havet, både du og dine innbyggere, som utbredte redsel for dig blandt alle som bodde der? | Bibelen Guds Ord De skal stemme i en klagesang over deg og si til deg: Hvor du er gått til grunne, du som var bebodd av dem som kommer fra havene, du lovpriste by. Hun var så mektig på havet, hun og de som bor hos henne, som spredte angst blant alle som bor der. | King James version And they shall take up a lamentation for thee, and say to thee, How art thou destroyed, that wast inhabited of seafaring men, the renowned city, which wast strong in the sea, she and her inhabitants, which cause their terror to be on all that haunt it! |