Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Daniels bog 8, 17


1992
Da han kom hen, hvor jeg stod, blev jeg grebet af rædsel og kastede mig ned. Så sagde han til mig: »Du skal forstå, menneske, at synet gælder endetiden.«
1931
Så kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans komme blev jeg overvældet af rædsel og faldt på mit ansigt. Og han sagde til mig: »se nøje til, menneskesøn, thi synet gælder endens tid!«
1871
Og han kom hen, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt, du Menneskesøn! thi Synet gaar paa Endens Tid.
1647
Oc hand kom djd som jeg stood / oc der hand kom / blef jeg forfærdet / oc falt paa mit Ansict. Oc hand sagde til mig / Gif act paa du Menniskis Søn / thi denne Siun hør til endens Tjd.
norsk 1930
17 Så kom han dit jeg stod, og da han kom, blev jeg forferdet og falt på mitt ansikt; og han sa til mig: Gi akt på mine ord, menneskebarn! For synet sikter til endens tid.
Bibelen Guds Ord
Han kom like ved der jeg stod, og da han kom dit, ble jeg skremt og falt på mitt ansikt. Men han sa til meg: "Du må forstå, menneskesønn, at synet viser til endetiden."
King James version
So he came near where I stood: and when he came, I was afraid, and fell upon my face: but he said unto me, Understand, O son of man: for at the time of the end shall be the vision.

svenske vers      


PM 313
8 PK 547   info