| Forrige vers Næste vers |
Jonas bog 1, 5 |
| 1992 Søfolkene var bange og råbte om hjælp til hver sin gud. De kastede lasten over bord for at lette skibet. Jonas havde lagt sig nederst i skibet og var faldet i en dyb søvn. | 1931 Sømændene blev rædde og råbte hver til sin Gud, og de kastede alle sager i skibet over bord for at lette det. Men Jonas var gået ned i det underste skibsrum og lå i dyb søvn dernede. | ||
| 1871 Og Skibsfolkene frygtede, og raabte hver til sin Gud, og de kastede Redskaberne, som vare: udi Skibet, i Havet for at skaffe sig Lettelse; men Jonas var stegen ned i det nederste Skibsrum og laa og sov hart. | 1647 Oc Skibsmændene fryctede / oc raabte hver til sin Gud / oc de udkaste Redskabet / som var udi Skibet / i Hafvet / ad det kunde lættis for dem / Men Jonas var nedstjgit ved siderne i Skibet / oc laa oc sof hart. | ||
| norsk 1930 5 Da blev skibsfolkene redde og ropte hver til sin gud, og de kastet de ting som var i skibet, ut i havet for å lette skibet. Men Jonas var steget ned i skibets nederste rum og lå i fast søvn. | Bibelen Guds Ord Da ble sjømennene redde. Hver mann ropte til sin gud, og lasten som var om bord på skipet, kastet de på sjøen for å lette det for vekten av den. Men Jona hadde gått nederst i skipet. Der la han seg ned og sov tungt. | King James version Then the mariners were afraid, and cried every man unto his god, and cast forth the wares that were in the ship into the sea, to lighten it of them. But Jonah was gone down into the sides of the ship; and he lay, and was fast asleep. |
| 1 PK 266-8 info |