| Forrige vers Næste vers |
Mikas bog 7, 1 |
| 1992 Ve mig! Jeg har det, som når frugten samles ind, ved efterslæt efter vinhøsten; der er ingen druer, jeg kan spise, ingen tidlige figner, jeg har lyst til. | 1931 Ve mig! det går mig som ved ved frugthøst, ved vinhøstens efterslæt: Ikke en drue at spise, ej en figen, min sjæl har lyst til! | ||
| 1871 Og man holder omhyggeligt ved Omris Skikke og al Akabs Hus's Gerning, og I vandre i deres Raad, paa det jeg skal gøre dig til en Forfærdelse og Indbyggerne der til en Spot, og mit Folks Forsmædelse skulle I bære. | 1647 VII. Capitel. AEh / Gud beder mig / Thi jeg er som de Ting der eftersanckes om Sommeren / som efterlatte Qviste i Vinhøsten / der er icke een Drue ad æde / (eller) ny Fruct (som) mjn Skick hafde loft til. | ||
| norsk 1930 7 Ve mig! For det er gått mig som når sommerfrukten er innsamlet, som når eftersankingen efter vinhøsten er til ende: det er ingen drue å ete, ingen tidlig fiken som jeg har lyst til. | Bibelen Guds Ord Ve meg! For jeg er som de som samler sommerfrukt, som de som driver etterhøst på druehøsten. Det er ingen drueklase å spise, ingen slik tidlig fiken som min sjel lengter etter. | King James version Woe is me! for I am as when they have gathered the summer fruits, as the grapegleanings of the vintage: there is no cluster to eat: my soul desired the firstripe fruit. |