Forside

Forrige vers                                                                                        Næste vers

Habbakuks bog 3, 16


1992
Da jeg hørte det, skælvede mit indre, ved lyden klaprede mine tænder; der gik edder i mine knogler, mine fødder vaklede under mig. Jeg venter på, at trængslens dag skal ramme det folk, der vil overfalde os.
1931
Jeg hørte det; da bæved min krop, ved braget skjalv mine læber; edder for i mine ben, og under mig vakled mine skridt. Jeg bier på trængselens dag over folket, som volder os krig.
1871
Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det.
1647
Jeg hørde det / oc min Bug forfærdedes / mine Læber befvede for Liudet / Der kom raade i mine Been / oc jeg forfærdedis som jeg stod : Ad jeg kand hvile mig i Drøfvelsis Tjd / naar hand drager op imod Folcket / vil hand afhugge det.
norsk 1930
16 Jeg hørte det; da bevet mitt indre, ved lyden dirret mine leber; det kommer råttenhet i mine ben, og jeg bever hvor jeg står, fordi jeg rolig må bie på nødens dag, bie på at han drar op mot folket, han som skal trenge det.
Bibelen Guds Ord
Da jeg hørte dette, ble jeg rystet i mitt indre. Mine lepper skalv ved røsten. Det kom skjørhet i mine bein. Jeg skjelver der jeg står. Må jeg bare rolig vente på trengselens dag som skal komme opp mot folket. Han skal sende sine tropper inn i det!
King James version
When I heard, my belly trembled; my lips quivered at the voice: rottenness entered into my bones, and I trembled in myself, that I might rest in the day of trouble: when he cometh up unto the people, he will invade them with his troops.

svenske vers