| Forrige vers Næste vers |
Zakarias bog 11, 7 |
| 1992 For jeg vil ikke længere skåne landets indbyggere, siger Herren. Jeg prisgiver dem til hinanden og til deres konge. De skal lægge landet i grus, og jeg redder ikke nogen fra dem. | 1931 Så røgtede jeg slagtefårene for fåreprangerne og tog mig to stave; den ene kaldte jeg »Liflighed«, den anden »Bånd«; og jeg røgtede fårene. | ||
| 1871 Thi jeg vil ikke Længere spare Jordens Beboere, siger Herren; og se, jeg vil overgive Menneskene den ene i den andens Haand og i hans Konges Haand, og de skulle ødelægge: Jorden, og jeg vil ikke redde af deres Haand. | 1647 Saa hafver jeg føde disse Slactefaar / Thi de ere ælendige Faar : Oc jeg tog mig to Stafve / een kaldede jeg Lystighed / oc den anden kaldede jeg Baand / oc fødde Faarene. | ||
| norsk 1930 7 Så røktet jeg slaktefårene, endog de usleste av fårene; og jeg tok mig to staver, den ene kalte jeg liflighet, og den andre kalte jeg bånd, og jeg røktet fårene, | Bibelen Guds Ord Så røktet jeg slaktesauene, særlig de mest elendige i flokken. Jeg tok meg to staver. Den ene kalte jeg Godvilje, og den andre kalte jeg Bånd. Jeg røktet saueflokken. | King James version And I will feed the flock of slaughter, even you, O poor of the flock. And I took unto me two staves; the one I called Beauty, and the other I called Bands; and I fed the flock. |