| Forrige vers Næste vers |
Johannesevangeliet 11, 38 |
| Den Nye Aftale Jesus blev endnu mere oprørt da han kom ud til graven. Det var en klippehule med en sten foran indgangen. | 1992 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. | 1948 Da harmedes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten lå for den. | |
| Seidelin Harmen vældede atter op i Jesus, da han kommer til graven; det var en hule, og en sten var stillet for. | kjv dk Derfor sukkede Jesus igen i hamselv ankommende til graven, Det var en hule, og en sten lå på den. | ||
| 1907 Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den. | 1819 38. Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor. | 1647 Hvorfor JEsus blef atter heftig i sig self / oc kommer til Grafven. Men det var en Hule / oc en Steen varlagt der paa. | |
| norsk 1930 38 Jesus blev da atter oprørt i sin sjel, og kom til graven; det var en hule, og det lå en sten over den. | Bibelen Guds Ord Da Jesus kommer bort til graven, blir Han igjen opprørt i Sitt indre. Graven var en hule, og en stein lå foran den. | King James version Jesus therefore again groaning in himself cometh to the grave. It was a cave, and a stone lay upon it. |
| 5BC 1141; COL 265;DA 524-36(ML 208); WM 156 SD 92 AH 204 DA 533-36; SD 25 info |