| Forrige vers Næste vers |
Åbenbaringen 18, 19 |
| Den Nye Aftale I sorg kastede de støv ud over deres hoveder mens de klagede og græd: ›Stakkels, stakkels Babylon, se den store by. Alle der havde skibe på havet, tjente formuer på hendes rigdom, men på en eneste time blev det hele ødelagt. ‹ | 1992 De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte: Ve, ve, den store by, hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder. Ødelagt på en eneste time! | 1948 Og de kom støv på deres hoveder, og under gråd og klage råbte de og sagde: »Ve! ve! du store by, af hvis kostbarheder alle, der havde skibe på søen, blev rige! thi på en time er den blevet lagt øde.« | |
| Seidelin Og de øste støv over deres hoved, og de råbte med gråd og sorg: Ve, ve den Store By, på hvis kostbarheder alle med skibe i søen tjente sig formuer, for i en eneste time blev den jævnet med jorden. | kjv dk Og de kastede støv på deres hoveder, og råbte, grædende og tudende, og sagde, Arme dig, arme dig, den store by, på grund af hende er alle som har skibe på havet blevet rige på grund af hendes pragt! for på 1 time er hun lagt øde. | ||
| 1907 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde. | 1819 19. Og de kastede Støv paa deres Hoveder grædende og sørgende, og sagde: vee! vee! den store Stad i hvilken Alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes af dens Pragt; thi i een Time er den gaaet tilgrunde. | 1647 Oc de kaste Støf paa deres Hofveder / oc raabte / som græde oc sørgede / sigendes / Væ / Væ / (det er) den stoore Stad / i hvilcken de ere alle blefne rjge / som hafde Skibe i Hafvet / af dens dyrbarhed / Thi den er ødelagt paa en Tjme. | |
| norsk 1930 19 Og de kastet støv på sine hoder og ropte med gråt og sorg og sa: Ve, ve den store by, hvor alle som har skib i sjøen, er blitt rike av dens kostbarheter, at den er lagt øde i en time! | Bibelen Guds Ord De kastet støv på hodet og ropte, gråt og klaget og sa: "Ve, ve denne store byen, hvor alle som har skip på havet ble rike ved hennes rikdom! For på én time er hun blitt lagt øde." | King James version And they cast dust on their heads, and cried, weeping and wailing, saying, Alas, alas, that great city, wherein were made rich all that had ships in the sea by reason of her costliness! for in one hour is she made desolate. |
| 18 Ev 230; GC 390; LS 412; Mar 218.2; 2SM 68; 7BC 968, 984; UL 277.6 info |