| Forrige vers Næste vers |
Første Mosebog 15, 12 |
| 1992 Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham. | 1931 Da solen så var ved at gå ned, faldt der dvale over Abram, og se, rædsel faldt over ham, et stort mørke. | ||
| 1871 Og det skete, der Solen vilde gaa ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og se, der faldt Forfærdelse og stort Mørke over ham. | 1647 Oc det skeede / der Solen var nedgangen / falt en dyb Søfn paa Abram: Oc see / der kom Forfærdelse / stort Mørck ofver hannem. | ||
| norsk 1930 12 Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham. | Bibelen Guds Ord Da solen var i ferd med å gå ned, kom en dyp søvn over Abram. Og se, gru og tett mørke senket seg over ham. | King James version And when the sun was going down, a deep sleep fell upon Abram; and, lo, an horror of great darkness fell upon him. |