| Forrige vers Næste vers |
Første Mosebog 17, 17 |
| 1992 Da kastede Abraham sig ned og lo, mens han tænkte: "Mon en hundredårig kan blive far? Og mon Sara, som er halvfems år, kan få børn." | 1931 Da faldt Abraham på sit ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredårig få børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve år føde en søn?« | ||
| 1871 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og lo, og han sagde i sit Hjerte: Skulde nogen fødes for mig, som er hundrede Aar gammel og skulde Sara, som er halafemsindstyve Aar gammel, føde? | 1647 Oc Abraham sagd etil Gud / Gid Jsmael motte lefve for dig. | ||
| norsk 1930 17 Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde? | Bibelen Guds Ord Da falt Abraham ned på sitt ansikt og lo, og han sa i sitt hjerte: "Kan det bli født barn til en mann som er hundre år gammel? Og kan Sara føde, hun som er nitti år?" | King James version Then Abraham fell upon his face, and laughed, and said in his heart, Shall a child be born unto him that is an hundred years old? and shall Sarah, that is ninety years old, bear? |