| Forrige vers Næste vers |
Anden Mosebog 13, 17 |
| 1992 Dengang Farao lod folket gå, førte Gud dem ikke ad vejen til filistrenes land, skønt det var den korteste; for Gud tænkte: "Bare folket ikke fortryder og vender tilbage til Egypten, når de oplever krig." | 1931 Da Farao lod folket drage bort, førte Gud dem ikke ad vejen til filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunne komme til at fortryde det, når de ser, der bliver krig, og vende tilbage til Ægypten.« | ||
| 1871 17 Og det skete, der Farao lod, Folket fare, da førte Gud dem ikke ad Vejen til Filistrene, skønt den var nærmest; thi Gud sagde: Maaske det kunde fortryde Folket, naar de se Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten. | 1647 Oc det skeede / der Pharao hade ladit Folcket fare / der Pharao hafde ladit Folcket gare / ad førde Gud dem icke paa de Philisters land vey / enddog den var nær : Thi Gud tænckte / Maa skee / det kunde førtryde Folcket / naar de see Strjden / oc de kunde vende tilbage til Ægypten: | ||
| norsk 1930 17 Da nu Farao lot folket fare, da førte Gud dem ikke på veien til filistrenes land, skjønt den var den nærmeste; for Gud sa: Folket kunde angre det når de ser krig for sig, og så vende tilbake til Egypten. | Bibelen Guds Ord Da Farao lot folket fare, skjedde det at Gud ikke ledet dem langs veien til filistrenes land, selv om den lå like ved. For Gud sa: "Folket kunne komme til å angre seg når de ser krig, og vende tilbake til Egypt." | King James version And it came to pass, when Pharaoh had let the people go, that God led them not through the way of the land of the Philistines, although that was near; for God said, Lest peradventure the people repent when they see war, and they return to Egypt: |