Jobs bog 7 1 VII. Cap. ER et Menniske icke i Krjg paa Jorden? Oc ere hans Dage icke som en Dagløners Dage? 2 Som en Svend monne længes efter Skugge: Oc som en Daglønere maa forvente sin Løn. 3 Saa hafver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arfvedeel / oc de hafve kald mig ælendige Nætter til. 4 Naar jeg lagde mig / da sagde jeg : Naar skal jeg staa op? Oc (siden) regnede (mit Hierte / naar det vilde blifve) Aften / oc jeg blev mæt af Møysomhed / indtil Tuzmørcke. 5 Mit Kiød er beklædt med Orme oc Skarn af Støf / Min Huud er sprucken / oc afskalled. 6 Mine Dage er lettere henfløyne / end Bæfveris skytte / oc ere fremfarne / saa ad all Haab hafver en Ende. 7 Tænck ad mit Lefnet er et Væjr : mit Øyne skal icke komme igien ad see got. 8 Den hand Øyne som (nu) seer mig / skal icke beskue mig : Dine Øyne skulle (see) efter mig / Men jeg skal icke findis. 9 En Sky forgaar oc far bort : lige saa den der far ned til Helfvede / skal icke komme op igien. 10 Hand skal icke komme igien meere til sit Huus: Oc hans sted skal icke kiende hannem meere. 11 Saa vil jeg icke forhindre min Mund / jeg vil tale i mit Aand Angist : jeg vil klage i min Siæls Bittrerhed. 12 Er jeg et Haf / eller en Hvalfisk / ad du vilt sætte Voct ofver mig? 13 Naar jeg tænckte : Min Seng skal trøste mig / min Leye skal forlette noget af min klage: 14 Da forfærder du mig i Drømme : oc i siun komst du mig til ad grue. 15 Ad min Siæl ynker ad være qvald: ja Døden heller end mine Been : 16 Jeg kædis / jeg skal icke lefve ævindeligen : Lad af fra mig / thi mine Dage ere Forfængelighed. 17 Hvad er et Menniske / ad du vilde acte hennem stoort? 18 Oc ad du vilde ligge dig hannem paa Hierte? Oc ad du vilde besøge hannem hver Morgen / ad du vilde prøfve hannem alle Øyeblick. 19 Hvor længe vilt du icke vige fra mig? vilt du icke lade mig være / indtil jeg nedsiuncker med Spot? 20 Hafver jeg syndet / hvad skal jeg da giøre dig / O du Menniskenes Voctere? Hvorfor hafver du sat mig / dig til Stød / ad jeg er mig self til en Byrde? 21 Oc hvorfor vilt du icke borttage mine Mizgerninger / oc lade min Ondskab fare bort? Thi jeg motte nu lagd mig i Støf : oc naar du søgte mig om morgenen / da skulde jeg icke (findes.) |