S. Johannis Aabenbaring 12 1 XII.Capitel. OC der blef seet et stort Tegn i Hiemmelen / En Qvinde beklæd med Soolen / oc Maanen under hendis Fødder / oc paa hendis Hofved en Krone af tolf Stierner. 2 Oc hun / som var Fructsommelig / raabte / der hun var i Barns nød / oc hafde pjne ad føde. 3 Oc der blef seet et andet Tegnn i HIemmelen / os ee / en stoor rød Drage / som hafde siu Hofveder oc tj Horne / oc paa sine Hofveder siu Kroner. 4 Oc dens Stært drog den tredie part af Stiernerne paa Himmelen / oc kaste dem paa Jorden. Oc Dragen stood for Qvinden / som skulde føde / ad naar hun hafde født hendis Barn / den (da) kunde sluge (det.) 5 Oc h un fødden en Søn / et Drengebarn / som skulde regere alle Hedninge med et Jernrjs / Oc det hendis Barn blef undryct til Gud oc hans Stool. 6 Oc Qvinden flyde i Ørcken / der som hun hafver en sted beridt af Gud / ad hand skulde der fødde hende / tusind / to hundrede (oc) tresinds tive Dage. 7 Oc der blef en Strjd i Himmelen / den Michael oc hans Engle stridde mod Dragen / oc Dragen stridde oc hans Engle. 8 Oc de finge icke Ofverhaand / deres sted blev oc ey funden meere i Himmelen. 9 Oc den stoore Drage blef udkast / den gamle Slange / som kaldis Dieflen / oc den Satanas / som forfører det gandske Jorderige / hand lef kast paa Jorden / oc hans Engle blefve kaste med hannem. 10 Oc jeg hørde en stoor Røst / som sagde i HIemmelen / Nu er Saliggiørelsen / oc Mæctigheden / oc Riget / blefven vor Guds / oc Myndigheden hans Christi / Thi den vore Brødres Anklagere er needkast / som anklagede dem for vor Gud / Dag oc Nat. 11 Oc de hafve ofvervundet hannem / formedelst Lammets Blod / oc deres Vidnesbyrdes ord / oc de elskte icke deres Ljf indtil Døden. 12 Derfor fryder eder Himle / oc I som boe der udi. Væ dem / som boe paa Jorden / oc Hafvet: Thi Dieflen er needstigit til eder / som hafver en stoor Vrede / for hand veed / ad hand hafver en liden tjd. 13 Oc der Dragen saa / ad den var kast paa Jorden / Da forfulde den Qvinden / som hafde født den Dreng. 14 Oc Qvinden blef gifven den stoore Ørnis to Vinger / ad hun skulde flye til Ørcken / til sin sted / hvor hun føddis der en Tjd / oc Tjder / oc en half Tjd / fra Slangens Ansict. 15 Oc Slangen skød bag efter Qvinden / af sin Mund / et vand som en Strøm / ad den vilde lade hende drefvit bort med Strømmen. 16 Oc Jorden kom Qvinden til hielp / oc Jorden oplod sin Mund / oc opsløg Strømmen / som Dragen hafde skut af sin Mund. 17 Oc Dragen blef vred paa Qvinden / oc gick bort ad føre Strjd / mod de andre af h endis Sæd / som holde de Guds Befalinger / oc hafve det JEsu Christi Vidnisbyrd. 18 Oc jeg blev staaendis paa Hafsens Sand. |