Psalme 104 1 CIV. MJn Siæl lofv HErren : HErre min Gud / du est meget mæctig / Du hafver iførdt dig Ære oc Heder. 2 Hand ifører sig Lius som et Klædebon: Hand udbereder Himmelen / som en Tælt. 3 Hand som hveller sine høyre Kamre i Vandene : Hand sætter Skyerne til ad være sin Vogn : Hand som gaar paa Væjrens Vinger. 4 Hand giør sine engle Ander / sine Tiener gloende Jld. 5 Hand grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde : ad den skal icke ryste / oc det ævindelig oc altjd. 6 Men Afgrund som med et Klæde / hafver du skiult den : Vandet stod ofver Biergene. 7 De flyde for din Strf / De store hasteligen bort for din Tordens Liud: 8 Biergene fore op / Dalene fore ned / til den Sted som du grundfæstede for dem. 9 Du sætte et Maal / ofver det skulle de icke komme : De skulle icke igen skiule jorden. 10 Du som lader Kilder (opvelde) i Dalene / ad de gaa imedlem Biergene. 11 De gifve alle Diur paa Marcken ad dricke: Skov-Efle slycke deres Tørst (der med) 12 Himmelens Fugle booe hos dem / de lade sig liude der blant Greenene 13 hand giør Biergene Vaade af sine Høye Kamre : ad Landet kand mættis af dine Gierningers Fruct. 14 Hand lader Græs gro for Fæ / oc urter til Menniskenes Tieniste / oc fører Brød af Jorden 15 Oc Vjn skal glde et Menniskis Hierte / ad hans Ansict skal skinne af Olie : Oc Brøder skal styrcke et Menniskis hierte. 16 HErrens træ skulle staa fulde af Vædske / Libani Cedertræ som hand plantede. 17 Ad Fuglene skulle der giøre Rede : Storcken skulde hafve sin Rede paa Fyr-Træ 18 Ad der skulde være høye Bierge for Steengederne : Ja Steenklipper til en Tilfluct for Cantnerne. 19 Hand giorde Maanen og bestemte Tjder : Solen oc sin Nedgang 20 Du giør mørcket / ad der blifver Nat / da rør sig alle vilde Diur. 21 De unge Løver som brøle efter Rof / oc ad adspøre deres føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaar op / samle de sig / oc legge dem i deres Kuuler. 23 Saa gaar da Mennisken ud til sit Arbeyde / oc til sin Aggergierning indtil Aftenen. 24 HErre / hvorledis ere dine gierninger saa mange ? Du giorde dem alle vjseligen / Jorden er fuld af din Eyedom. 25 (Anlangendis) dete stoore oc vjde begrefvet Haf / der vremler det / der er icke tall paa / der ere lefvende (Fisk) de smaa med de stoore. 26 Der gaae skibene / der er Leviathan / den som du giorde / ad leege derudi. 27 De skulle alle vocte paa dig ad du skalt gifve dem Mad i sin Tjd. 28 gifver du dem / fancke de / Oplader du din haand / mættis de med got. 29 Skiuler du dit Ansict / forfærdis de : Tager du deres Aand bort / Forsmæcte de / oc blifve til deres Støf igien. 30 Udsender du din Aand / skabis de / Oc du fornyer Jorden Skickelse. 31 HErrens Ære skal være ævindelig : HErren skal glæde sig i din Gierning 32 Naar hand seer til Jorden / da befver den : naar hand rør ved Biergene / da ryge de. 33 Jeg vil siunge for HErren saa længe jeg lefver : Jeg vil leege for min Gud / men jeg er endnu til. 34 Min tale skal behage hannem : Jeg vil glæde mig i HErren. 35 Syndere skulle udryddes af Jorden / Oc de Ugudelige de skulle icke meere være. Min Siæl lofve HErren : Haleluja. |